Naturhistorisk Guide
Naturhistorisk Guide
Biologi, geologi, geografi

Folder Fynske Entomologer

 

  Foreningen er hjemmehørende på Fyn og har til formål at udbrede kendskabet til insekter samt arbejde for danske insektarters bevarelse. Foreningen henvender sig til alle insektinteresserede. Foreningen er i samarbejde med de øvrige danske entomologiske foreninger med til at kortlægge den danske insektfauna og arbejder for at bevare insekternes levesteder.

Den danske natur rummer omkring 18-19.000 forskellige arter af insekter. Man kan vælge at koncentrerer sig om f.eks. biller, sommerfugle, fluer, hvepse, vårfluer, guldsmede eller en af de øvrige insektgrupper.De fleste medlemmer af foreningen har specialiseret sig i sommerfugle, men der er også enkelte medlemmer med speciale i biller. At studere insekter som fritidsinteresse kan gøres på mange forskellige måder. Når det gælder dagsommerfugle foretrækker mange i dag fotoapparat og notesbog. For de fleste andre insektgruppers vedkommende er det dog nødvendigt at ty til den mere traditionelle indsamling af insekter. Det er nødvendigt for at bestemme arterne sikkert og for at lære dem ordentligt at kende på udseendet.

Foreningens møder finder sted første fredag i måneden i perioden fra og med november til og med april. Der afholdes ekskursioner 3-5 gange årligt.

Kontingent
100 kr. årligt
  Hjemmeside
www.fynskeentomologer.dk