Naturama
Naturama fortæller moderne naturhistorie for børn og voksne. Museet sender gæsten på en rejse gennem naturens magiske verden og tættere på dyrenes interessante historie. Naturama sætter stor fokus på de levende fortællinger fra museets Naturguider.
Få en totaloplevelse med imponerende lyssætninger, dramatiske film, avanceret lyd og smukke billeder med spændende og lærerige aktiviteter for børn. Naturama tilbyder også mange forskellige arrangementer, bl.a. børne- og voksenkoncerter med relation til Naturama. Se hjemmesiden eller ring for yderligere information.
Museet er inddelt i tre niveauer: vand, land og luft, med udgangspunkt i Nordatlantens hvaler samt fugle og pattedyr fra det europæiske lavland.
På Vandniveau er dybets univers genskabt med lys og lyd. Her kan man se Nordatlantens hvaler, andre havpattedyr og -fugle, samt museets største genstand: et skelet af en sejhval.
På Landniveau ses Nordeuropas skovpattedyr. Alle dyrene er knyttet til den danske dyreverden. Mange af dyrene findes stadig i Danmark, nogle er forsvundet fra Danmark, mens andre er på vej til at indvandre hertil. Via avanceret lyssætning og en imponerende lydkulisse iscenesættes døgnets 24 timer.
På Luftniveau ses en mangfoldighed af Nordeuropas fugle, bl.a. ørne, ugler, spætter, fuglekonger og sangfugle.
I Naturbaser (computere) kan publikum finde oplysninger om udstillingens dyr og fugle, f.eks. deres levesteder, kendetegn, levevis, føde og udbredelse.
Naturama tilbyder rundvisninger i udstillingen for skoler, foreninger, virksomheder og andre interesserede.
Naturama
Dronningemaen 30
5700 Svendborg
Tlf.: 6221 0650
Fax: 6221 8417
Kontakt
Åbningstider
Tirsdag-søndag 10-17
I ferier og på helligdage også åbent mandag fra 10-17
