Find Foråret - 1. marts til 31. maj 2009
Så skal vi igen på jagt efter foråret. Hvornår springer anemonerne, violerne, og bøgene ud, og hvornår kommer sommerfuglene og humlebierne på vingerne? Det skal igen registreres, når OBSnatur og Natur & Ungdom i marts-maj lancerer Find Foråret. Natur & Ungdom har fulgt mange af disse arter i omkring 30 år. Men hvordan mon det ser ud nu? I Find Foråret skal vi registrere 19 forårstegn, som dukker op i perioden marts-maj. Forårstegnene er en række dyre- og plantearter, som børn og voksne kender, eller let kan lære at kende. Hvis man ser en af arterne, kan de indberettes på www.obsnatur.dk i perioden marts-maj. Se mere her.